15. nov. 2024

Sådan skaber du en kultur for kontinuerlig læring

Arbejdslivet ændrer sig hurtigt, og nye teknologier, AI, ændrede arbejdsmetoder

15. nov. 2024

Sådan skaber du en kultur for kontinuerlig læring

Arbejdslivet ændrer sig hurtigt, og nye teknologier, AI, ændrede arbejdsmetoder

15. nov. 2024

Sådan skaber du en kultur for kontinuerlig læring

Arbejdslivet ændrer sig hurtigt, og nye teknologier, AI, ændrede arbejdsmetoder

15. nov. 2024

Sådan skaber du en kultur for kontinuerlig læring

Arbejdslivet ændrer sig hurtigt, og nye teknologier, AI, ændrede arbejdsmetoder

Esben, CEO hos Cursum, brænder for livslang læring og arbejder for at skabe intuitive og engagerende løsninger, der hjælper både mennesker og organisationer med at udvikle sig.

Sådan skaber du en kultur for kontinuerlig læring på arbejdspladsen

Arbejdslivet ændrer sig hurtigt, og nye teknologier, AI, ændrede arbejdsmetoder og nye forventninger til medarbejdernes kompetencer betyder, at læring ikke længere kan begrænses til enkelte kursusdage eller årlige træningsforløb. Virksomheder har i stigende grad brug for at skabe rammer, hvor medarbejderne kan udvikle sig løbende, og hvor læring bliver en naturlig del af arbejdsdagen frem for noget, der foregår ved siden af den.

Det er netop kernen i kontinuerlig læring. I stedet for at betragte kompetenceudvikling som et projekt med en begyndelse og en slutning handler det om at opbygge en læringskultur, hvor medarbejderne løbende kan tilegne sig ny viden, udvikle nye færdigheder og tilpasse sig ændringer i deres rolle.

Behovet er ikke blevet mindre. Ifølge World Economic Forums Future of Jobs Report 2025 forventer virksomheder, at knap 40 procent af de kompetencer, medarbejdere bruger i dag, vil ændre sig frem mod 2030. Rapporten fremhæver samtidig både teknologiske færdigheder og menneskelige kompetencer som kreativ tænkning, fleksibilitet og evnen til at lære som stadig vigtigere områder.

For virksomheder betyder det, at medarbejderudvikling i højere grad skal være noget, der sker løbende og tæt på de arbejdsopgaver, medarbejderne faktisk løser.

Hvad er kontinuerlig læring?

Kontinuerlig læring betyder grundlæggende, at medarbejdernes udvikling ikke stopper, når onboarding er afsluttet, eller når et bestemt kursus er gennemført. Læring bliver i stedet en vedvarende proces, hvor medarbejderne løbende får mulighed for at opbygge nye kompetencer og vedligeholde dem, de allerede har.

Det kan ske gennem mange forskellige former for læring. Nogle gange er et længere kursus nødvendigt, mens andre behov kan dækkes gennem et kort digitalt læringsmodul, sparring med en kollega, feedback fra en leder eller relevant materiale, som medarbejderen kan finde, når behovet opstår. Det vigtigste er ikke nødvendigvis formatet, men at læringen er relevant og tilgængelig.

Hos Cursum har vi tidligere skrevet om, hvordan en stærk læringskultur netop handler om at gøre læring til en naturlig del af hverdagen uden at gøre den til endnu et krav, medarbejderne skal leve op til. Kontinuerlig læring bygger videre på den samme tanke. Når medarbejdere oplever, at læring hjælper dem med at løse deres arbejde bedre, bliver udvikling noget, der skaber værdi, frem for noget der blot skal gennemføres.

Hvorfor er en kultur for kontinuerlig læring vigtig?

En stærk læringskultur bliver især vigtig, fordi de kompetencer, en virksomhed har brug for, ændrer sig hurtigere end tidligere. Det gælder ikke kun tekniske roller. Nye digitale værktøjer og AI påvirker i stigende grad hele organisationen, samtidig med at kompetencer som kommunikation, kritisk tænkning, ledelse og samarbejde fortsat spiller en central rolle.

LinkedIns Workplace Learning Report viser, at næsten halvdelen af de adspurgte L&D- og HR-professionelle oplever bekymring omkring, hvorvidt medarbejderne har de rette kompetencer til at understøtte virksomhedens strategi. Rapporten peger samtidig på, at læring og karriereudvikling bliver tættere forbundet, fordi medarbejdernes motivation for at lære i høj grad hænger sammen med deres mulighed for at udvikle sig i arbejdslivet.

Det betyder, at virksomheder ikke nødvendigvis har brug for flere kurser, men for en mere sammenhængende måde at arbejde med kompetenceudvikling på. Når læring bliver en kontinuerlig proces, kan organisationen reagere hurtigere på nye behov og samtidig gøre medarbejdernes udvikling mere relevant for deres konkrete rolle.

Gør læring til en del af arbejdsdagen

En af de største udfordringer ved medarbejdertræning er tid. Hvis læring altid kræver, at medarbejderen sætter flere timer eller en hel arbejdsdag af, bliver den let nedprioriteret, når andre opgaver presser sig på. Derfor fungerer kontinuerlig læring bedst, når den kan integreres i arbejdsdagen i stedet for at være en afbrydelse fra den.

Det kan eksempelvis være et kort læringsforløb om datasikkerhed, et modul om et nyt produkt eller en introduktion til en ny arbejdsproces, som medarbejderen kan gennemføre, når behovet opstår. I andre situationer kan læring være en del af et teammøde eller en 1:1-samtale, hvor en medarbejder får feedback og arbejder videre med et konkret udviklingsområde.

Denne tilgang hænger tæt sammen med digital læring, fordi digitale læringsforløb gør det muligt at gøre relevant indhold tilgængeligt på tværs af tid og sted. I vores artikel om digital kompetenceudvikling ser vi nærmere på, hvordan digitale løsninger kan gøre medarbejderudvikling mere fleksibel og lettere at tilpasse forskellige behov.

Det afgørende er, at læringen ikke bliver løsrevet fra arbejdet. Jo tættere den ligger på de konkrete opgaver, medarbejderen skal løse, desto lettere bliver det at omsætte ny viden til praksis.

Relevans er vigtigere end mængden af læring

En kultur for kontinuerlig læring betyder ikke, at alle medarbejdere konstant skal være i gang med kurser. Tværtimod kan for meget irrelevant læring hurtigt få den modsatte effekt og skabe træthed frem for udvikling.

Læringen bliver mere værdifuld, når den tager udgangspunkt i medarbejderens rolle, erfaring og aktuelle behov. En medarbejder i kundeservice kan eksempelvis have brug for træning i produktviden og kommunikation, mens en leder har brug for kompetencer inden for feedback, coaching eller ledelse. Medarbejdere inden for økonomi, HR eller IT kan samtidig have helt andre behov.

Det er derfor værdifuldt at flytte fokus fra spørgsmålet om, hvilke kurser medarbejderen har gennemført, til hvilke kompetencer personen faktisk har brug for. I Cursums artikel om skill readiness ser vi nærmere på netop dette skifte fra gennemførte kurser til reelle kompetencer.

Når læringen bliver mere målrettet, bliver det lettere for medarbejderen at se, hvorfor den er relevant, og hvordan den kan bruges. Det gør samtidig kompetenceudviklingen mere effektiv for virksomheden, fordi ressourcerne bliver brugt på områder, hvor der faktisk er et behov.

Giv medarbejderne mulighed for selv at opsøge læring

Kontinuerlig læring fungerer bedst, når medarbejderne ikke kun modtager træning, men også selv kan finde relevant viden, når de har brug for den. Det kræver, at læringsindhold er nemt at finde og organiseret på en måde, der giver mening i forhold til medarbejdernes hverdag.

Forestil dig eksempelvis en medarbejder, der skal bruge et nyt værktøj og hurtigt kan finde en kort guide eller et relevant kursus. Eller en leder, der står over for en vanskelig samtale og kan finde et læringsmodul om feedback eller konflikthåndtering, inden samtalen finder sted. I begge tilfælde bliver læringen relevant, fordi den kan bruges med det samme.

Denne form for selvstyret læring kan være med til at skabe en stærkere læringskultur, fordi medarbejderne får større ejerskab over deres egen udvikling. Samtidig ændrer det virksomhedens rolle fra at være den, der uddeler kurser, til den, der gør læring tilgængelig, når behovet opstår.

Lederne er en vigtig del af læringskulturen

Selv den bedste læringsplatform eller det bedste kursusindhold kan have begrænset effekt, hvis medarbejderne oplever, at der ikke er tid eller opbakning til læring. Derfor spiller lederne en vigtig rolle i at gøre kontinuerlig læring til en reel del af virksomhedens hverdag.

Det kan blandt andet ske ved at tale om udvikling i 1:1-samtaler, følge op på kompetencemål og skabe plads til, at medarbejderne kan bruge deres nye viden i praksis. Når læring bliver en naturlig del af dialogen mellem leder og medarbejder, bliver den også lettere at koble til konkrete arbejdsopgaver og mål.

Det betyder ikke, at lederen skal være ansvarlig for al træning. Rollen handler i højere grad om at skabe rammerne for, at læring bliver prioriteret og anvendt. Hvis medarbejderen gennemfører et kursus, men aldrig får mulighed for at bruge det lærte, er sandsynligheden for, at ny viden bliver fastholdt, naturligt mindre.

En god læringskultur kræver derfor både adgang til relevant læring og en organisation, der giver medarbejderne plads til at omsætte den til praksis.

Teknologi kan gøre kontinuerlig læring lettere

Teknologi skaber ikke en læringskultur alene, men den kan fjerne meget af den friktion, der ellers gør læring tung at administrere og svær at tilgå. Med en samlet læringsplatform bliver det lettere at organisere kurser, læringsforløb og materiale ét sted og samtidig målrette indhold til forskellige medarbejdere og teams.

Med Cursums Learning Center kan virksomheder blandt andet oprette og administrere digital medarbejdertræning, samle eksisterende læringsindhold og følge medarbejdernes progression. Platformen understøtter også forskellige læringsformater og gør det muligt at tilpasse læringen til organisationens egne behov.

En læringsplatform skal dog ikke være målet i sig selv. Den skaber størst værdi, når den understøtter den måde, virksomheden ønsker at arbejde med læring på, og gør det lettere for medarbejderne at finde det indhold, der er relevant for dem.

Når teknologien fungerer som en naturlig del af arbejdsdagen, bliver digital læring mindre af et separat initiativ og mere af en del af virksomhedens samlede arbejde med medarbejderudvikling.

Mål på det, medarbejderne faktisk lærer

Når virksomheder arbejder med medarbejdertræning, er det let at fokusere på gennemførelsesprocenter, antal afsluttede kurser og quizresultater. De data kan være nyttige, men de fortæller ikke hele historien.

Hvis målet er kontinuerlig læring, er det mere interessant at undersøge, om medarbejderen faktisk kan bruge det lærte i praksis. Det kan eksempelvis være, om nye medarbejdere hurtigere bliver selvkørende, om medarbejdere laver færre fejl efter et træningsforløb, eller om ledere oplever, at deres teams er blevet bedre til at håndtere bestemte opgaver.

Det betyder ikke, at virksomheder skal stoppe med at bruge traditionelle læringsdata. I stedet kan de kombineres med feedback, observationer og konkrete resultater fra arbejdet. På den måde bliver det muligt at få et mere nuanceret billede af, om læringen gør en reel forskel.

Det er også i tråd med udviklingen mod mere skills-baseret læring, hvor fokus bevæger sig fra aktivitet til kompetence. Målet er ikke blot, at medarbejderen har gennemført træningen, men at personen er bedre rustet til at udføre sit arbejde bagefter.

Start med et konkret behov og byg videre derfra

En kultur for kontinuerlig læring behøver ikke begynde med et stort transformationsprojekt. Tværtimod kan det ofte være mere effektivt at starte med et enkelt område, hvor behovet allerede er tydeligt, og bruge erfaringerne derfra til at udvide indsatsen.

Det kan være onboarding, produkttræning, compliance, lederudvikling eller nye kompetencer inden for AI. Når virksomheden starter med et konkret behov, bliver det lettere at skabe relevant indhold, følge med i hvordan læringen bliver brugt og justere forløbet undervejs.

Hvis et digitalt onboardingforløb eksempelvis fungerer godt, kan nogle af de samme principper senere bruges i produkttræning eller medarbejderudvikling. På den måde bliver læringskulturen bygget op gradvist og i takt med organisationens faktiske behov.

Det gør samtidig kontinuerlig læring mere realistisk at arbejde med, fordi virksomheden ikke behøver at ændre alt på én gang. I stedet kan læringen udvikle sig sammen med organisationen.

Kontinuerlig læring bliver en del af måden, virksomheden arbejder på

En stærk læringskultur opstår ikke, fordi en virksomhed lancerer et nyt kursus eller implementerer en ny platform. Den udvikler sig over tid, når læring bliver en naturlig del af medarbejdernes hverdag og kobles tættere til de opgaver, organisationen skal løse.

Det kræver, at medarbejdere har adgang til relevant læring, når behovet opstår, at ledere giver plads til udvikling, og at virksomheden løbende forholder sig til, hvilke kompetencer der bliver vigtigere. Samtidig skal læringen være fleksibel nok til at ændre sig, når medarbejdernes roller og arbejdsopgaver gør det.

Netop derfor bliver kontinuerlig læring stadig vigtigere. Når kompetencebehov ændrer sig hurtigt, er det ikke nødvendigvis virksomheden med flest kurser, der står stærkest, men den virksomhed, der er bedst til løbende at omsætte nye behov til relevant kompetenceudvikling.

Hvis I vil gøre læring og medarbejderudvikling til en mere integreret del af arbejdsdagen, kan I læse mere om, hvordan Cursums læringsplatform kan samle og understøtte jeres læring ét sted.

Klar til at opleve fremtiden indenfor læring?

Klar til at opleve fremtiden indenfor læring?

Opdag, hvordan Cursum kan transformere din forretning. Book en demo i dag, og lad os vise dig mulighederne.

Opdag, hvordan Cursum kan transformere din forretning. Book en demo i dag, og lad os vise dig mulighederne.